Ejerforeningen Jægersborg Allé 233-247


Ejendommen blev færdigbygget i 1957 og blev tegnet af arkitekten Arne Jacobsen som lejelejligheder.


I begyndelsen af 1970’erne blev lejlighederne efterhånden solgt som ejerlejligheder. De to blokke består af tilsammen 70 lejligheder hver på i alt ca. 110 m2 med hovedsalig 3 værelser. Til ejendommen hører desuden 28 garager.


Ejendommen er nabo til indkøbscenter og bibliotek. Der er ca. 5 min. gang til Jægersborg station, der er ca. 200-300 m til motorvejsnettet, ca. 10 min. til skov og grønne områder. Desuden nært til diverse mindre forretninger, læger, fitnesscenter m.m.


Mellem de to blokke er der et haveanlæg med træer og buske. Desuden har ejendommen et større græsareal bag ved Jægersborg Bibliotek.


Alle ejere af lejligheder og garager er automatisk medlemmer i ejerforeningen Jægersborg Allé 233-247.